Rannsˇknir

S÷gusetri­ vinnur a­ rannsˇknum ß s÷gu hestsins, samfÚlagslegum ßhrifum hans, eiginleikum og rŠktun og ÷­ru sem var­ar Ýslenska hestinn.áS÷gusetri­ mi­ar a­ ■vÝ a­ vinna rannsˇknir Ý samstarfi vi­ nemendur og řmsa sÚrfrŠ­inga.

Rannsˇknir og verkefni unnin vi­ S÷gusetur Ýslenska hestsins:á
Apalgangur og yndisspor ľ T÷lt Ý 150 ßr
Rakin er saga t÷ltsins ß ═slandi og Ý al■jˇ­legu samhengi. Bj÷rn Kristjßnsson tˇk saman.
Rei­tygi og rei­ver
Rakin er saga og notkun rei­tyga og rei­vera. SigrÝ­ur Sigur­ardˇttir tˇk saman.

A­rar rannsˇknir:á
Frjˇsemiá
FˇsturvÝsaflutningará
ŮjßlfunarlÝfe­lisfrŠ­i
Sj˙kdˇmar og heilsufrŠ­i
AtferlisfrŠ­i
Fˇ­urfrŠ­iá
Verkefni hßskˇlanema unnin vi­ Hˇlaskˇla, me­ stu­ningi frß Hˇlaskˇla og/e­a undir lei­s÷gn starfsmanna skˇlans.á


Frjˇsemi

K÷nnun ß frjˇsemis■ßttum Ýslenskra hrossaá
TÝmabil:á1995-1997
Styrktara­ilar:áFramlei­nisjˇ­ur landb˙na­arins, HrossarŠktarsamb÷ndin.
Lřsing ß verkefni:áRannsˇknin var unnin sem mastersverkefni Ý hestafrŠ­um vi­ hßskˇlann Ý Aberystwyth Ý Wales. Gagnas÷fnun var unnin Ý samvinnu vi­ hrossarŠktarsamb÷ndin Ý landinu, BŠndasamt÷k ═slands, nokkra dřralŠkna og fj÷lda hrossarŠktenda um land allt. Me­ rannsˇkninni fengust ni­urst÷­ur um řmsa undirst÷­u■Štti var­andi frjˇsemi Ýslenskra hrossa s.s. fanghlutfall stˇ­hesta og ßhrif řmissa ■ßtta ■ar ß s.s. ßrstÝma, ■jßlfunarstig og frjˇsemistig hryssna. Einnig hver sŠ­isgŠ­i Ýslenskra stˇ­hesta eru. Ůß fengust ni­urst÷­ur um nokkra ■Štti var­andi frjˇsemi hryssna s.s. ßhrif aldurs og frjˇsemistigs ß fanghlutfall ■eirra, tÝ­ni fˇsturslßts og lengd me­g÷ngu.
Birting ni­ursta­na:

  • Mastersverkefni VÝkings Gunnarssonar 1997. A Survey of Fertility of Icelandic Stallions. M.Sc. ritger­ vi­ University of Wales, Aberystwyth (126 bls).
  • Morel, M.C.G. og Gunnarsson, V., 2000. A survey of the fertility of Icelandic stallions. Animal Reproduction Science (64), 49-64.
  • VÝkingur Gunnarsson, 1997. Rannsˇkn ß frjˇsemi Ýslenskra hrossa, fyrri grein. Ei­faxi, 11, 10-13.
  • VÝkingur Gunnarsson, 1997. Rannsˇkn ß frjˇsemi Ýslenskra hrossa, seinni grein. Ei­faxi, 12, 16-18.

FˇsturvÝsaflutningar

Ůrˇun fˇsturvÝsaflutninga Ý Ýslenskri hrossarŠktá
TÝmabil:á1997-2000
Styrktara­ili:áFramlei­nisjˇ­ur landb˙na­arins.
Samstarfsa­ilar:áVerkefni­ var unni­ Ý samstarfi vi­ rannsˇknast÷­ Ý hestafrjˇsemi Ý Newmarket Ý Englandi (TBA, fertility unit) sem veitti starfsm÷nnum skˇlans verk■jßlfun og faglega a­sto­ vi­ uppbyggingu ß tŠkjab˙na­i og a­st÷­u sem nau­synleg telst.á
Lřsing ß verkefni:áVerkefni­ var unni­ vorin 1997 og 1999. Fyrra ßri­ voru fˇsturvÝsar fluttir me­ skur­a­ger­ ß fˇstru en seinna ßri­ Ý gegnum leghßls. Eftir ■essa tveggja ßra ■rˇunarvinnu hefur veri­ sřnt fram ß a­ a­fer­in er raunhŠfur m÷guleiki til rŠktunar ˙rvalshrossa Ý Ýslenskri hrossarŠkt og alls eru til ß Hˇlum 13 lifandi hross (3 hross eru 6 vetra, 6 hross eru 4 vetra, 1 tryppi 2 vetra og 3 fol÷ld fŠdd 2004) sem eru tilkomin vegna fˇsturvÝsaflutninga. 9 af ■essum hrossum eru afrakstur frß fyrstu 2 ßrunum en hin eru sÝ­ar tilkomin.
Vi­ ■rˇunarvinnuna fyrstu 2 ßrin (1997og 1999) var alfari­ unni­ me­ hryssur skˇlans en sÝ­an var ■essi m÷guleiki bo­inn ÷llum hrossarŠktendum og var fyrst bo­i­ uppß ■essa ■jˇnustu vori­ 2001 vi­ skˇlann.
Birting ni­ursta­na:

  • Gu­r˙n J. Stefßnsdˇttir og Vilhjßlmur Svansson, 1999. Ůrˇunarverkefni me­ fˇsturvÝsaflutningaÝ Ýslenskum hryssum. Freyr-hrossarŠktarbla­, 1.tbl. jan˙ar 95.ßrg. bls. 31-32.
  • H÷skuldur Jensson, 1999. FˇsturvÝsaflutningar ß milli hryssna. Ůrˇunarverkefni vi­ Hˇlaskˇla ľseinni hluti. Freyr-hrossarŠktarbla­, 13-14.tbl desember 95.ßrg. bls. 35-37.

ŮjßlfunarlÝfe­lisfrŠ­i

Athugun ß undirst÷­uatri­um var­andi ■jßlfunarlÝfe­lisfrŠ­i Ýslenskra hrossaá
TÝmabil:á1993-1994.
Lřsing ß verkefni:áAthugun var ger­ ß hˇpi rei­hrossa vi­ Hˇlaskˇla. Upplřsingar fengust um grunn■Štti ■jßlfunarlÝfe­lisfrŠ­i fyrir Ýslensk hross s.s. hvÝldarp˙ls og ßhrif mismunandi ßlags ß p˙ls. Einnig fengust fram vÝsbendingar um ßhrif ■jßlfunar ß ■rek rei­hrossa.á
Birting ni­ursta­na:

  • Mastersverkefni Magn˙sar Lßrussonar, 1996. Training Horses, heart rate in icelandic horses, a preliminary study. M.Sc. ritger­ vi­ Oregon hßskˇlann Ý BandarÝkjunum (39 bls).
  • Magn˙s Lßrusson, 2000. LÝkamleg ■jßlfun, fyrir keppnis-og fer­ahesta. Ei­faxi, 1, 28-30.
  • Magn˙s Lßrusson, 2000. Ůol■jßlfun. Ei­faxi, 2, 30-31.

Sj˙kdˇmar og heilsufrŠ­i

Ending og f÷rgunarßstŠ­ur Ýslenskra hrossaá
TÝmabil:á2001-2003
Styrktara­ili:áStofnverndarsjˇ­ur Ýslenska hestsins.
Samstarfsa­ili:áLandb˙na­arhßskˇlinn Ý Upps÷lum
Lřsing ß verkefni:áRakinn er Šviferill 772 hrossa, sem fŠdd eru ßrin 1980-1985 og 1990-1991. Markmi­i­ er a­ kanna endingu og algengustu f÷rgunarßstŠ­ur. Vi­ lok rannsˇknarinnar reyndust 201 hross vera dau­ e­a fallin ˙r notkun (183), flutt ˙r landi (223) e­a ˇvisst var um afdrif ■eirra innanlands (201). Vi­ ˙rvinnslu gagnanna var notu­ a­fer­afrŠ­i endingargreininga (survival analysis) og reiknu­ sk. endingarf÷ll. Vi­ um 17 vetra aldur voru 50% af ÷llum hestum enn ß lÝfi og Ý notkun en mi­gildi­ var um 18 vetra aldur fyrir hryssur. Notkun hrossanna ß hverjum tÝma, almanaksßr, uppruni og kynbˇtamat reyndust hafa marktŠk ßhrif ß endingarfalli­. Algengustu f÷rgunarßstŠ­ur voru fŠkkun rŠktunarhryssna (20,4%) og slŠmt ge­slag (16,4%) en nŠst ß eftir komu helti (12,4%) og slysfarir (10,9%). Ni­urst÷­ur birtust Ý mastersritger­ h÷fundar (Valbergs Sigf˙ssonar) og hafa auk ■ess veri­ kynntar me­al hrossarŠktenda, ß fundi fagrß­s Ý hrossarŠkt hausti­ 2003 og Ý HrossarŠktarfrey 2003.
Birting ni­ursta­na:

  • Mastersverkefni Valbergs Sigf˙ssonar, 2003. Longevity in icelandic horses: length of life and reasons for culling and death. M.Sc.ritger­ vi­ Landb˙na­arhßskˇlann Ý Upps÷lum Ý SvÝ■jˇ­ (24 bls).
  • Valberg Sigf˙sson, 2003. Ending og f÷rgunarßstŠ­ur Ýslenskra hrossa. HrossarŠktarfreyr, 10, 41-45.

Spatt Ý Ýslenskum hestum. FaraldsfrŠ­i, arfgengi, klÝnÝsk einkenni og orsakirá
TÝmabil:á1995-1998
Styrktara­ilar:áFramlei­nisjˇ­ur landb˙na­arins, VÝsindasjˇ­ur og ┌tflutnings-og marka­snefnd Ýslenska hestsins.
Samstarfsa­ilar:áSamstarfsa­ilar voru frß DřralŠknadeild Landb˙na­arhßskˇla SvÝ■jˇ­ar (SLU) Ý Upps÷lum, Tilraunast÷­ H═ a­ Keldum og rß­gjafafyrirtŠkinu IHBC AB, Morgongňva SvÝ■jˇ­.á
Lřsing ß verkefni:áMe­ rannsˇkninni fÚkkst yfirlit yfir tÝ­ni sj˙kdˇmsins Ý Ýslenskum rei­hestum og sambandi­ milli r÷ntgengreiningar og klÝnÝskra einkenna. Lagt var mat ß arfgengi sj˙kdˇmsins og ßhrif byggingar, hŠfileika og řmissa umhverfis■ßtta ß tÝ­ni hans. Gagnavinnsla fˇr fram ß ßrunum 1995-6 en ˙rvinnsla 1997-8.á
Kynning ni­ursta­na:áNi­urst÷­urnar hafa veri­ birtar Ý erlendum vÝsindaritum og rß­stefnum. ŮŠr hafa enn fremur veri­ kynntar fyrir hrossarŠktendum og hestam÷nnum me­ grein Ý BŠndabla­inu 1998, og vi­talsgreinum Ý Ei­faxa og Hestinum okkar 1997. Ůß hafa ni­urst÷­urnar veri­ kynntar ß frŠ­slufundum hjß hrossarŠktarsamb÷ndum og ß opnum samrß­sfundi Fagrß­s Ý hrossarŠkt 1997.
Birting ni­ursta­na:

  • Doktorsverkefni SigrÝ­ar Bj÷rnsdˇttur, 2002. Bone Spavin in Icelandic horses. Aspects of predisposition, pathogenesis and prognosis. Ph.D. ritger­ vi­ Landb˙na­arhßskˇlann Ý Upps÷lum Ý SvÝ■jˇ­.
  • S.Bj÷rnsdˇttir, M. Axelsson, P. Eksell, H. Sigurdsson and J. Carlsten, 2000. Radiographic and clinical survey of degenerative joint disease in the distal tarsal joints in Icelandic horses. Equine Veterinary Journal, 32 (3) 268-272.
  • M.Axelsson, S.Bj÷rnsdˇttir, P.Eksell, J.Hńggstr÷m, H.Sigurdsson and J.Carlsten, 2001. Risk factors associated with hindlimb lameness and degenerative joint disease in the distal tarsus of Icelandic horses. Equine Veterinary Journal, 33 (1) 84-90.
  • SigrÝ­ur Bj÷rnsdˇttir, Thorvaldur ┴rnason, Mats Axelsson, Per Eksell, Helgi Sigur­sson, Johan Carlsten, 2000. The heritability of degenerative joint disease in the distal tarsal joints in Icelandic horses. Livestock Production Science 63, 77-83.
  • Bj÷rnsdˇttir, S., Arnason, Th., Axelsson, M., Eksell, P., Sigur­sson, H. and Carlsten, J.á
    The heritability of bone spavin in Icelandic horses. In Proceedings of the XVIII Nordic Veterinary Congress in Helsinki, Finland, 4th -7th August 1998.
  • Axelsson, M., Bj÷rnsdottir, S., Eksell, P., Sigur­sson, H. and Carlsten, J.
    Risk factors associated with hind limb lameness and radiographic signs of bone spavin in theá
    Icelandic horse. In: Proceedings of the XVIII Nordic Veterinary Congress in Helsinki, Finland 4th - 7th August, 1998.
  • Bj÷rnsdottir, S., Axelsson, M., Eksell, P., Sigur­sson, H. and Carlsten, J.
    A radiographic and clinical survey of bone spavin in Icelandic horses. In: Proceedings of the XVIII Nordic Veterinary Congress in Helsinki, Finland 4th-7th August 1998.
  • SigrÝ­ur Bj÷rnsdˇttir, 2003. Spatt Ý Ýslenskum hrossum; ßhŠttu■Šttir, sj˙kdˇmsferill og horfur. Freyr-hrossarŠktarbla­ 99 (10) 57-62.
  • SigrÝ­ur Bj÷rnsdˇttir og Helgi Sigur­sson. Spatt Ý Ýslenskum hrossum. BŠndabla­i­, 17.febr˙ar 1998, bls. 6-7.
  • SigrÝ­ur Bj÷rnsdˇttir og Helgi Sigur­sson, 1997. Spatt er alvarlegt vandamßl Ý Ýslenskum hrossum. Ei­faxi 9, 12-17.
  • SigrÝ­ur Bj÷rnsdˇttir, 1997. Er spatti­ arfgengur sj˙kdˇmur ? Hesturinn okkar, okt. 25-27.

AtferlisfrŠ­i

InnrŠting folaldaá
TÝmabil:á2000-
Styrktara­ili:áKennarahßskˇli ═slands
Lřsing ß verkefni:á┴ri­ 2000 var sett Ý gang verkefni Ý innrŠtingu folalda (imprint-training) vi­ Hˇlaskˇla. Ůetta verkefni byggir ß hugmyndum og a­fer­um hins amerÝska dřralŠknis Dr. Roberts Miller. Hann heldur ■vÝ fram a­ nßmsgeta nřfŠddra folalda sÚ mun meiri en sÝ­ar ß Šviskei­inu og a­ hana megi nřta til a­ flřta fyrir tamningu ß ■ann hßtt a­ me­h÷ndla fol÷ld ß fyrstu klukkustundum og d÷gum lÝfs sÝns. ═ Hˇlarannsˇkninni voru 22 fol÷ld me­h÷ndlu­ og 22 ekki. Um hausti­ var lagt mat ß ßrangur sem var enginn, ni­urst÷­ur rannsˇknarinnar benda til ■ess a­ hross lŠri ekki me­ innrŠtingu. Ůetta verkefni er ■ˇ enn Ý gangi, ■vÝ Štlunin er a­ fylgja ■eim fol÷ldum sem tˇku ■ßtt Ý verkefninu eftir Ý gegnum frumtamningu og sjß hvort ■ar komi fram munur.

Birting ni­ursta­na:

Eru hestar ŠttrŠknir ?á
TÝmabil:á2003-
Styrktara­ili:áNřsk÷punarsjˇ­ur, University of Guelph Canada
Lřsing ß verkefni:áSumari­ 2003 var sett upp r˙mlega 2 mßna­a atferlisfrŠ­irannsˇkn ■ar sem leitast var vi­ a­ svara spurningunni ôEru hestar ŠttrŠknir ?ö Verkefni­ vann kanadÝskur dřralŠknanemi Kate Sawford, undir lei­s÷gn Hrefnu Sigurjˇnsdˇttur dřraatferlisfrŠ­ings og prˇfessors Ý lÝffrŠ­i. Verkefni­ var unni­ ß Hˇlum Ý Hjaltadal. Grunnhˇpurinn voru 15 tryppi Ý eigu Hˇlaskˇla, sem sÝ­an var bŠtt Ý 9 a­komutryppum einu Ý einu me­ nokkurra daga millibili. Ni­urst÷­ur benda til ■ess a­ skyld hross haldi sig oftar nŠr hvort ÷­ru en hafi ekki endilega meiri samskipti sÝn ß milli a­ ÷­ru leyti. Reynslan af verkefninu gaf tilefni til a­ rannsaka ■etta frekar og fer framhaldsrannsˇkn fram sumari­ 2004.

Atferli hrossa a­ vetri tilá
TÝmabil:á2001-2004
Styrktara­ili:áKennarahßskˇli ═slands.
Lřsing ß verkefni:áMeginmarkmi­ ■essarar rannsˇknar var a­ gera forstigsk÷nnun ß skjˇlnotkun hrossa a­ vetri til, svo hŠgt vŠri a­ undirbyggja frekari rannsˇkn. En jafnframt a­ sko­a fÚlagsheg­un og tÝmanotkun hrossa a­ vetri til. Rannsˇknin var ger­ ß Hˇlum Ý Hjaltadal Ý Skagafir­i. G÷gnum var safna­ seinni hluta vetrar 2001 me­ ■vÝ a­ fylgjast me­ og mŠla heg­un tveggja hˇpa me­ 19 og 23 hrossum og sÝ­an var heg­un ■riggja hˇpa me­ 19, 28 og 30 hrossum mŠld veturinn 2002. Til a­ meta fÚlagsger­ina voru ÷ll samskipti sem sßust skrß­ og tÝmanotkun metin me­ s.k. skimunara­fer­ (instantaneous scanning). Skjˇlnoktun hrossanna reyndist vera afar lÝtil og var eing÷ngu mŠlanleg hjß einum hˇp. Hrossahˇpunum var gefi­ vel af heyi, en ekki vi­ skjˇlin. ┴ me­an hrossin h÷f­u nŠgt hey leitu­u ■au ekki Ý skjˇli­. MarktŠk vir­ingarr÷­ var Ý ÷llum hˇpunum. Geldingarnir voru ofar Ý vir­ingarr÷­inni en hryssurnar en aldur og ■yngd rÚ­u ■ˇ mestu um st÷­u einstaklinganna. Eldri hrossin voru jafnframt ßrßsargjarnari. Hross sem voru ofarlega Ý vir­ingarr÷­inni hÚldu betur holdum en ■au sem voru ne­arlega. ═ vondum ve­rum voru hŠrra settir einstaklingar oftar Ý skjˇli fyrir ve­rinu en ■eir sem voru lŠgra settir og voru ■eir sÝ­arnefndu meira ß beit Ý einum hˇpnum og Ý ÷­rum voru ■au minna Ý heyi. Mestur tÝmi hrossanna fˇr Ý a­ Úta og nŠstmestur Ý hvÝld.
Ni­urst÷­ur benda til a­ rß­andi hross geti bŠ­i tryggt sÚr meiri a­gang a­ heyi og noti­ skjˇls frß lŠgra settum hrossum. ŮvÝ ■arf a­ huga a­ ■vÝ ■egar hrossahˇpar eru settir saman Ý gir­ingar a­ draga eins og unnt er ˙r hŠttu ß ■vÝ a­ yngri hross og uppbur­arlÝtil ver­i undir Ý samkeppninni um fŠ­u og skjˇl. Reynsla af ■essari rannsˇkn sřnir a­ ßhugavert vŠri a­ gera rannsˇkn ß skjˇlanotkun a­ vori og hausti, ■ar sem ˙rkoma er tÝ­ og hrossum ekki gefi­ miki­.
Birting ni­ursta­na:

  • Mastersverkefni Hrefnu Berglindar Ingˇlfsdˇttur, 2004. Atferli Ýslenska hestsins a­ vetrarlagi. M.Sc. ritger­ vi­ raunvÝsindadeild Hßskˇla ═slands, (100 bls).

Fˇ­urfrŠ­i

Ůrˇun ß holdastigskvar­a til a­ meta holdafar Ýslenskra hrossaá
TÝmabil:á1996-2001
Lřsing ß verkefni:áNßm vi­ Hˇlaskˇla hefur veri­ Ý sÝfelldri ■rˇun. Kennsla ß svi­i hestamennsku hefur vaxi­ geysilega sÝ­ustu ßrin og mi­ast vi­ sÚrhŠfingu og fagmennsku ß ■vÝ svi­i. Hin sÝ­ari ßr eftir a­ til var­ sÚrst÷k hrossabraut vi­ skˇlann, hefur veri­ Ý ■rˇun stigunarkvar­i sem nota­ur er til a­ meta holdafar hrossa. Vi­ Hˇlaskˇla er komin mikil reynsla af ■vÝ a­ nota ■ennan stigunarkvar­a og hefur hann reynst hentugt hjßlpartŠki vi­ mat ß holdafari hrossa. SambŠrilegir kvar­ar eru til erlendis einkum fyrir stˇr hestakyn og ■vÝ henta­i ekki a­ taka ■ß beint upp hÚr ß landi. Ůessi holdastigskvar­i er einnig Štla­ur til lei­beiningar fyrir hvern ■ann sem fˇ­rar hross og sem vi­mi­un vi­ for­agŠslu og gŠ­astřringu.
Birting ni­ursta­na:

  • Gu­r˙n Jˇhanna Stefßnsdˇttir og SigrÝ­ur Bj÷rnsdˇttir, 2001. Mat ß holdafari hrossa. Ei­faxi-rŠktun. Bls. 60-65.
  • Gu­r˙n Stefßnsdˇttir og SigrÝ­ur Bj÷rnsdˇttir, 2001. Mat ß holdafari hrossa. HrossarŠktar-Freyr, bls. 50-51.


Meltanleiki vallarfoxgrass Ý Ýslenskum hrossumá
TÝmabil:á2003-
Samstarfsa­ilar:áRannsˇknastofnun Landb˙na­arins, Landb˙na­arhßskˇlinn Ý Upps÷lum
Lřsing ß verkefni:áTilgangur ■essa verkefnis er a­ meta sjßanlegan (apparent) meltanleika 4 mismunandi gŠ­a (mismunandi slßttutÝmi) vallarfoxgrass Ý Ýslenskum hrossum, me­ heildars÷fnun ß skÝt og ■vagi. H÷nnunin ß tilrauninni er 4 ┤ 4 latneskur ferningur (latin-square), ■ar sem hver lota er 20 dagar, 14 daga a­l÷gun og 6 daga s÷fnunartÝmabil. Sřnin sem tekin eru af fˇ­ri, skÝt og ■vagi eru fryst og sÝ­an efnagreind. Ni­urst÷­urnar gefa ßkve­nar grunnupplřsingar um Ýslenska hestinn sem jafnframt mß nota til samanbur­ar vi­ ÷nnur hestakyn. Auk ■ess a­ stu­la a­ nßkvŠmari fˇ­urlei­beiningum fyrir hross hÚrlendis og sty­ja a­ uppt÷ku ß nřju fˇ­urmatskerfi fyrir hross ß ═slandi. Verkefni­ er Ý gangi og er unni­ sem mastersverkefni Sveins Ragnarssonar Ý fˇ­urfrŠ­i vi­ Landb˙na­arhßskˇlann Ý Upps÷lum Ý SvÝ■jˇ­.

Mat ß vi­halds■÷rfum Ýslenskra hrossaá
TÝmabil:á2003-
Samstarfsa­ilar:áRannsˇknastofnun Landb˙na­arins, Landb˙na­arhßskˇlinn Ý Upps÷lum
Lřsing ß verkefni:áTilgangur ■essa verkefnis er a­ meta vi­haldsorku■÷rf Ýslenskra hrossa ˙tfrß lÝfvigtarbreytingum. Fylgst er me­ lÝf■unga 9 hrossa Ý 3-4 mßnu­i. Hrossunum er skipt Ý 3 hˇpa, ■ar sem hver hˇpur er fˇ­ra­ur ß mismunandi magni af sama fˇ­ri, einn hˇpur er ß yfirfˇ­run, annar nßlŠgt vi­haldsfˇ­run og sß ■ri­ji er undirfˇ­ra­ur. Fˇ­ri­ er nßkvŠmlega vigta­ Ý hrossin og ■urrefnissřni tekin reglulega ˙r ■vÝ. Hrossin eru vigtu­ og holdstigu­ vikulega og a­hvarf sÝ­an reikna­ ˙tfrß lÝfvigtarbreytingum. Ătla mß a­ ni­urst÷­urnar gefi gˇ­a nßlgun a­ vi­halds■÷rfum hrossa vi­ sta­la­ar a­stŠ­ur hÚr ß landi. Verkefninu er ekki loki­.


Verkefni hßskˇlanema unnin vi­ Hˇlaskˇla, me­ stu­ningi frß Hˇlaskˇla og/e­a undir lei­s÷gn starfsmanna skˇlans:

Doktorsverkefni SigrÝ­ar Bj÷rnsdˇttur, 2002.á
Bone Spavin in Icelandic horses. Aspects of predisposition, pathogenesis and prognosis.á
Ph.D. ritger­ vi­ Landb˙na­arhßskˇlann Ý Upps÷lum Ý SvÝ■jˇ­.

Mastersverkefni Gu­r˙nar J. Stefßnsdˇttur, 1996.á
Degradation of fibre-based foodstuffs in the caecum of ponies using the in situ technique.á
M.Sc. ritger­ vi­ University of Wales, Aberystwyth (140 bls).

Mastersverkefni Hrefnu Berglindar Ingˇlfsdˇttur, 2004.á
Atferli Ýslenska hestsins a­ vetrarlagi.
M.Sc. ritger­ vi­ raunvÝsindadeild Hßskˇla ═slands, (100 bls).

Mastersverkefni Magn˙sar Lßrussonar, 1996.á
Training Horses, heart rate in icelandic horses, a preliminary study.á
M.Sc. ritger­ vi­ Oregon hßskˇlann Ý BandarÝkjunum (39 bls).

Mastersverkefni Valbergs Sigf˙ssonar, 2003.á
Longevity in icelandic horses: length of life and reasons for culling and death.á
M.Sc.ritger­ vi­ Landb˙na­arhßskˇlann Ý Upps÷lum Ý SvÝ■jˇ­ (24 bls).

Mastersverkefni VÝkings Gunnarssonar 1997.á
A Survey of Fertility of Icelandic Stallions.á
M.Sc. ritger­ vi­ University of Wales, Aberystwyth (126 bls).

Mastersverkefni Sveins Ragnarssonar 2004.á
Nřting vallarfoxgrass Ý Ýslenskum hestum.á
M.Sc.ritger­ vi­ Landb˙na­arhßskˇlann Ý Upps÷lum Ý SvÝ■jˇ­ (38 bls).

Heimild:áwww.holar.is

á

SvŠ­i

SÍGUSETUR ═SLENSKA HESTSINS SES
Hˇlum Ý Hjaltadal á| á551 Sau­ßrkrˇkur á| áSÝmi: 455 6345á | áKT 411014-1420á | ásogusetrid@gmail.com